|
 Munkholm-anlægget
Den lange
version: I en gammel
beskrivelse af Mariager fortælles det, at skovene langs fjordene i
klostertiden var så tætte, at et egern kunne løbe i træernes grene fra Hobro
til Mariager uden at betræde jorden. Målet for en sådan løbetur kan udemærket
have været den smukkeste del af de tidligere så store skove, som i dag
benævnes MUNKHOLM.
Desværre har byens borgere og turister i de seneste år ikke haft øje for
stedets skønhed og idyl. Men vi skal nu ikke særlig langt tilbage i tiden, da
Munkholm-anlægget var byens foretrukne udflugtsmål.
Langt ind i dette århundrede samledes byens borgere på festlige dage
(grundlovsdag, valgdage, kongelige fødselsdage o.l.) på Torvet. Herfra gik
turen med musik og faner i spidsen ud til festpladsen i Munkholm, hvor der
holdtes taler, og hvor der ved nogle af disse lejligheder kunne være både gøgl
og cirkus. Festpladsen lå tidligere ved Eremithytten, hvor der var gravet en
plads ind i bakken. Når der skete noget nede på denne plads, så kunne man være
helt sikker på, at bakkerne oven for den var tæt besat med byens interesserede
ungdom. Man havde herfra et fortræffeligt overblik over stedet, også når byens
bedsteborgere - tro det om man vil - spillede cricket her.
De første børnefester (kendt fra i hvert fald 1891) bevirkede, at man måtte
indrette en større og mere solid dansestrade. Den opførtes ved indgangen til
Skovvej til anlægget. Almindeligvis var den første time for børnene, men
herefter tog byens ungdom og de voksne fat.
Den tidligere omtalte Eremithytte har en historie, som menes at strække sig
helt tilbage til klostertiden, hvor man måske har anvendt den til midlertidig
anbringelse af klosterindvånere til afsvaling, når kødets lyster overvældede
dem.
Herredsfoged Dahlerups datter, Nanna, nævner dog i sine barndomserindringer
den mulighed, at hytten kan have huset en særlig from broder, som var flyttet
bort fra de andres samfund og boede ganske alene i den stille skov. Den ene
væg var dengang (o.1875) optaget af en tarvelig stenseng, mens der ved den
anden var et ildsted, hvis store sten stadig var store sten stadig var sorte
af ilden, hvor eneboeren havde tilberedt sit tarvelige måltid.
Hun beretter videre, at hun engang sammen med nogle andre børn havde vovet sig
ind i Eremithytten, skønt dette næsten var helligbrøde. Imidlertid gnistrede
et par gloende ildøjne dem i møde, så de kom meget hurtigt ud igen. Det var,
som om den gamle eremit stadig vogtede sin helligdom.
Ikke langt fra hytten ligger "Helliget", der i lang tid efter reformationen
var meget søgt på grund af sin lægedomskraft. Folketraditionen udpeger kilden
som stedet, hvor to drabelige riddere, Hem og Sem, udkæmpede deres berømte
duel om den underskønne jomfru Maria. Skæbnen ville imidlertid, at begge
riddere omkom. I sorg herover druknede jomfruen sig i fjorden. Hendes rige
gods tilfaldt klostret, og stedet, hvor hun fandt sit sidste hvilested,
kaldtes efter hende Mariæ-Ager. Kilden er naturligvis sprunget på det sted,
hvor hun fældede sine modige tårer over bejlernes afsjælede legemer!
Endnu i 1800-tallet havde man stor tiltro til kildevandet. For en
Mariager-familie gik børnenes spadseretur sammen med barnepigen altid til
kilden i Munkholm, hvor man i en feltflaske hentede drikkevand til
middagsbordet.
På samme tid spadserede byens familier i anlægget på søn- og helligdage. Man
spiste medbragt mad og kogte vand på maskine til te. Under sådanne
forberedelser skete det undertiden, at de unge, som spejlede sig i kilden,
opdagede, at de to billeder blev til ét, som ikke mere kunne skilles ad.
Fra udsigtspavillionen, der er opført i 1888 efter tegning af den kendte
arkitekt Lundquist, havde man tidligere en storslået udsigt over by og fjord.
Pavillionen er dekoreret med navnetræk fra et utal af besøgende, og der
hviskes endog om, at de besøgende kan have haft andre gøremål på stedet end
blot at ridse deres navnetræk ind i de gamle stolper. Pavillionen er stadig et
yndet udflugtsmål.
På stedet lå en tidligere pavillion, som af førnævnte Nanna Dahlerup beskrives
som et "morsomt lille hus med stråtag". Hun beretter videre i sine
erindringer: "Her var runde bænke langs siderne, og i midten et stort bord,
hvor man kunne sidde og drikke sin te med dejlig rejemad til - ja, det vil
sige, når man selv havde det med, for her var ingen opvartere, som balancerede
med bakker..."
Endelig bør man også omtales kæmpefyrren "Granfatter", der for ikke så mange
år siden benyttedes af byens ungdom som en manddomsprøve, hvor det gjalt om at
komme helt til tops og velbeholdent ned igen.
Francisco Maro Tetens
blev født 18.november 1791 i Maren Mølle, hvor hans far, Heinrich Tetens
(1789-1814 herredsfoged i Mariager), dengang boede.
Allerede i begyndelsen af 1800-tallet havde herredsfoged Tetens ladet
Munkholm-anlægget oprette, og sønnen overlod byen anlægget til brug. Ifølge
gavebrevet i 1839 var det ikke mindst byens vilje til at vedligeholde og
forskønne Munkholm, der motiverede Tetens til at overdrage byen det til
ejendom.
Den unge Tetens´ hu stod til søen, og han var kun 15år, da han bestod
styrmandseksamen. Kort efter brød krigen mod englænderne ud, og da Danmark
hurtigt stod uden nogen egentlig flåde, blev han i 1801 ansat som chef for én
af de mange danske kaperbåde. I januar 1811 tildeltedes han under et ophold
hos forældrene i Mariager dannebrogskorset på grund af udvist konduite, men
samme år gik det galt. Et angreb på en engelsk konvoj mislykkedes, og løjtnant
Tetens måtte vandre i "prisonen". Han blev dog løsladt samme år.
Efter freden søgte Tetens embede i toldvæsenet, og i de følgende år arbejde
han sig op gennem graderne. I 1834 blev han fungerende overtoldkontollør for
Jylland. Han havde stadig bopæl på Maren Mølle, og samtidige beretninger
nævner ham som en dygtig landmand.
Da han i 1847 blev udnævnt til overtoldinspektør for Nørre-Jylland, måtte
familien dog tage bopæl i Århus, hvor han døde 2.marts 1862. Som embedsmand
karakteriseres han som særdeles duelig og retsindig.
|
¤
Ferielejligheder
i Kirkegade:
Alle har eget toilet
og bad. Prisen
inkluderer sengetøj, håndklæder og morgenmad. Gratis parkering og internet.
580,-
for 2 pers. i lejlighed m. morgenmad
-lejl.1.
Ambolten
(max 4 personer + babyseng)
-lejl. 2.
Bødkerloftet
på
1. sal
(max 4 personer + ekstraopredning)
-lejl. 3.
Essen
(max 4 personer)
-lejl. 4.
Loftet
på 1. sal
(max 4 personer)
¤
Feriehus
i Teglgade
¤
Fest & familie
- arrangementer
Online
booking
|